I det 13. århundrede var det kun Brevières og Tignes, der eksisterede. De to landsbyer var landbrugssamfund, der også profiterede på smugling over den nærtliggende italienske grænse.
I løbet af 1920’erne begyndte de første rygter om en hydroelektrisk dæmning at florere, og i 1948-1952 blev rygterne til virkelighed!
Der var massiv modstand fra lokalbefolkningen i Tignes, da planerne betød, at deres landsby ville blive oversvømmet af den kommende sø, Lac du Chevril!
Rygtet siger, at lokalbefolkningen i årevis forsøgte at forstyrre konstruktionsarbejdet med modstandsbevægelseslignende taktikker 🙂
Forventningerne var, at dæmningen skulle dække 10% af Frankrigs behov for elektricitet, men ironisk nok, så tilsluttede Frankrig sig i stedet atomalderen, og dæmningen blev derfor aldrig rigtigt taget i brug…
Tignes befolkning blev dog lovet gratis strøm i 50 år, men Lac du Chevril bliver nu primært brugt som ”batteri” til evt. udfald i den generelle elektricitet til Tignes!
Beboerne af den gamle Tignes-by blev dengang desuden tilbudt valget mellem at få flyttet/genopbygget deres huse længere oppe – på kanten af den nye sø og dæmning; det blev til Tignes Les Boisses – eller få land længere oppe i bjergene bag Tignes.
De sidstnævnte gik senere sammen om at danne de første lifter, og senere STGM, omkring Lac de Tignes; Tignes Le Lac/Lavachet og senere Tignes Val Claret! 😀
Med penge fra regeringen, kunne Tignes genopfinde sig selv til det skisportssted vi kender i dag!
Næste historie:
Tignes-dæmningen og Lac du Chevril
[…] Forrige historie: Tignes’ historie og dæmningen […]