Turistinformationen ligger på hjørnet af hovedgadens start.
Udover generel information om, hvad der foregår i Tignes i den pågældende uge, kan de også være behjælpelige med at bestille taxa eller slå tog- og bustider op.
Det er også her man kan købe billet til transferbussen til Geneve.
Har man brug for opbevaring til sin bagage på ankomst- eller afrejsedag, har de bagagerie i kælderen, hvor der også er fine toiletter, samt mulighed for at bade. Spørg i skranken efter yderligere information og priser.
Der er åbent hver dag kl. 9-19 – dog har busskranken kortere åbningstid – se opslag på disken.
Der er desuden en større turistinformation i Tignes Le Lac, som ligger ud til både busholdepladsen og Snetorvet – lige overfor svømmehallen.
Her er der også mulighed for bagageopbevaring.
Skriv et svar