Lejligheden ligger i Val Claret i 2100 m (den øverste af 6 Tignes-byer) og skiløbet starter på Snetorvet ca. 200 m fra lejligheden!
Snetorvet begynder for enden af hovedgaden, hvorfra man kan stå på ski.
På snetorvet er der desuden masser af cafeer og restauranter, og det er som regel også her skiskolerne har mødested.
Fra den stille stikvej, kommer man lige ud i starten af hovedgaden med cafe- og barliv samt butikker tøj og skiudstyr og supermarkedet i midten.
I starten af hovedgaden, lige inden den første skibutik, går en sti ned til højre – den fører via elevator ned til den nedre del af Val Claret, hvorfra skiløbet naturligvis også kan startes.
I den nedre del af Val Claret, er der udover restaurant Chalet Bouvier i Les Écrins des Neiges residensen, også skibutikker, cafeer og restauranter.
For enden af parkeringspladsen, ved residence Rond Point des Pistes, er der endnu en elevator, der fører op til den øverste sydlige del af Val Claret.
Skriv et svar