Den præcise adresse til lejligheden er:
La Moutière B1
Rue du Val Claret
73320 Tignes
Frankrig
Der er flere forskellige måder, at komme til Tignes på:
-
Kør-selv: Kommer man fra Danmark, skal man køre mod Geneve – Annecy – Albertville – Moutiers – Bourg Saint Maurice – Tignes.
Vejen øst om Geneve-søen og igennem Italien, kan kun betale sig om sommeren, da flere af de vigtigste bjergpas er lukkede om vinteren!På kortet herunder, kan man se, at der er motorvej og motortrafikvej via Chambéry hele vejen til Aime – korteste og hurtigste vej er dog, at køre ad den nye motorvej fra Geneve – Annecy, og derefter langs Annecy-søen til Albertville. Har man et kort over regionen, fremgår denne rute også oplagt.
Hold dog øje med myldretiden, da den smukke tur igennem Annecy, og videre langs søen, kan gå meget langsomt, når de lokale skal til/fra arbejde!!
-
Fly: Chambéry / Geneve / Grenoble / Lyon.
Der går skibusser direkte fra alle fire lufthavnene til Tignes. Busbilletter kan bestilles her: Bens Bus eller Altibus eller Alpski-bus
-
Tog til Bourg Saint Maurice, hvorfra der går lokalbusser.
-
Alternativ rejserute: Flyv billigt til Paris, og tag nattoget direkte til Bourg Saint Maurice, hvofra man tager lokalbussen op til Tignes.
- Prisen varierer selvfølgeligt af prisen på flybilletten.
- Fordel:
- Man kan have det meste af en dag i Paris på enten ud- eller hjemrejsen, uden at skulle betale for overnatning.
- Man kan sove udstrakt i egen køje i toget
- Man ankommer til Tignes før lifterne åbner, og afrejser derfra efter lifterne lukker – dvs. man kan stå på ski begge lørdage – hele dagen 🙂
- Denne rejserute er selvfølgelig mest attraktiv februar – oktober, hvor det er “sjovest” at være i Paris – fx i forårs-april efter påskeugen ;-D
- Man kan aflevere (mod betaling) sin bagage på hhv. Gare de Lyon og Gare d’Austerlitz i Paris, hvorfra nattogene også afgår. Gare de Lyon modtager dog ikke ski/snowboard.
- Ulempe:
- De billigste flybilletter skal købes allerede i august/september måned inden de bliver udsolgt.
- Togbilletter kan tidligst købes 3 måneder inden rejsedag (fx. hjemrejsedag).
- Hvis man ikke får købt de rigtige billetter, kan turen ende med at blive væsentligt dyrere end andre rejseruter.
Skriv et svar